Arkiv over kategorien Uncategorized

Looking to the future

Gemt i følgende kategorier Uncategorized den 16 februar, 2009 af rawbacon

9AM I Think Of It As Swirl Art
Coworker who quit smoking four days ago: You know what? I’m to that point now, where I’m starting to cough shit up. I mean, I know it’s nasty, but you look in the sink and you say to yourself, “cool…that’s not in me anymore!”

Orlando, Florida

Overheard by: Ashley
via Overheard in the Office, Feb 13, 2009

Yep, den der ager med stude..

Gemt i følgende kategorier Uncategorized den 31 januar, 2009 af rawbacon

Det er sværere end som så at omlægge ens livstil, men nu er vi tilbage.

Nogle af de ting jeg har valgt at putte i mine shakes smager ikke fantastisk.. resten smager blot blahhh. Så jeg har fået fat i smagstoffer fra MyProtein, chocolade, vanilje og Berry Blast og det gør hele forskellen. Jeg har tilvænnet mig til kuren de sidste 7-8 dage og lever nu stort set udelukkende af shakes, fiber og olie. Olien er nu det stikkende punkt. Jeg har købt noget spansk øko-oliven olie og det kradser temmeligt i halsen. Jeg har også øko-raps olie, til mine popcorn, og jeg mener det skulle være næsten lige så godt som oliven, og billigere. Det smager i hvert fald en del bedre. Jeg er en stor fan af fedt, men det er ikke specielt inspirerende i sin rene form. Undtagelsen her er jo selvfølgelig røget bacon.

Jeg har købt 18 0,4 liters plastic beholdere i Ikea og det er nok til 3 dage. Det tager ca. en halv time at fylde dem op og så er der mad til 3 dage. Jeg er allerede solgt, det er så let.

Hver beholder indeholder:

Casein: 17g

Egg White Protein: 6g

Whey Iso:  5g

Havregryn: 27g

Leucithin: 2g

Taurine: 0,5g

Cissus: 0,1g

Thistle: 0,1g

Creatin: 2g

Smooth Chocolate pulver: 1-2g

måske lidt vanilie pulver, det er temmeligt sødt, så lidt går en lang vej.

Sådan en hver 3 time, ialt normaltvis 6 styk mellem sove perioder. Før shaken tager jeg (i øjeblikket) 5 g Husk fiber, blandet med 5 g malede hørfrø og meget, meget lidt Berry Blast (meget sødt). Det er for meget fiber. Hørfrø, Husk og havregrynene giver sammenlagt circa 34-38 g fiber og mine læber er tørre :-) Har nu også en mistanke om at det kan være på grund mangel på olie. Sidste uges tid har jeg nok kun fået 20-25 g fedt per dag og det skal op på 50 g.

Jeg elsker fiber, det er perfekt til at stoppe sulten og virker godt for kroppen. Jeg tror heller ikke at jeg har drukket så meget vand før, første gang jeg har set hel klar urin, mine nyrer må være renset helt ud.

Herudover tager jeg også en multi-vitamin, ZMA og et par andre småting. Jeg har besluttet mig til at holde mig til 4 g fiske olie, tager også dem i pille form.

Jeg drikker også et par kander grøn te med kvæde, om dagen. Jeg bruger stadigvæk råsukker i te’en, men regner med at købe noget Sød Stevia på mandag. Måske Splenda, hvis jeg kan finde det.

Jeg starter officielt på mandag. Jeg har ikke været til træning i circa 3 måneder, så jeg starter med begynder programmet, mandag, onsdag og fredag eller lørdag.

I øjeblikket får jeg 1300- 1400 kalorier, fordelt på 170g protein, 100g kulhydrat og circa 25g fedt og 35g fiber. Fedtet bliver som sagt hævet til 50g og derudover regner jeg med at sænke kulhydraterne til 40-60g og fiber til 20-25g. Der skal her siges at der tilsyneladende er stor foskel på fiber indholdet i hørfrø. Sun Island fra brugsen indeholder ca 11g pr 100, Urtekram 30g, så dem køber jeg næste gang.

Hardware: Det er behageligt lidt der skal bruges. Jeg har købt en kaffe mølle, med krydderiblad, til hørfrøene og det virker upåklageligt. Jeg har fået en lille mini-food processor, som jeg bruger til at hakke havregrynene med, igen, perfekt. Hos MyProtein købte jeg også 3 Blender Bottles, som har en metal tråds bold i stedet for en si, anbefalesesværdigt.

Jeg fylder som sagt beholderne op hver 3. dag. Jeg bruger en køkkenvægt, men kan efterhånden veje ingredienserne af på øjemål.

Der er det samme i dem alle, med undtagelse af hver sjette, som er nat-shaken. Her kommer jeg ikke creatin, taurine, whey eller cissus i. Til gengæld kommer jeg 5g extra casein i. Jeg skal have undersøgt om det er bedre at tage, for eksempel, mælkebøtte pulveret ad færre gange.

Jeg skal have bestilt noget mere casein, denne gang fra MyProtein. Jeg regner også med at få noget multi-vitamin pulver, mere smagsstof og noget elekrolyse pulver, for potasium.

Så alt i alt tror jeg det kommer til at køre. Det er ikke en smagsekplosion, men det holder mit blodsukker under kontrol og giver mig mere energi og holder mig i bedre humør.

I marts kan jeg så køre 4 shakes, 2 måltider, men jeg tror ikke at måltiderne bliver øget mere end det. Det er simpelthen for nemt med shakes.

Nå, jeg skal have genfyldt beholderne, så et der mad til på tirsdag.

Back in business

Gemt i følgende kategorier Uncategorized den 14 oktober, 2008 af rawbacon

Så fandt jeg endelig en protein sælger, der tager danske visa-kort (igennem PayPal), nemlig www.bulkpowders.co.uk. De er endda lidt billigere end MyProtein, men de har til gengæld ikke så stort et vare udbud. Men her er hvad jeg har bestilt, kommer forhåbentligt i starten af næste uge:

1ml Measure 1 £0.25 £0.25
5ml Measure 1 £0.30 £0.30
75ml Measure 1 £0.50 £0.50
Branch Chain Amino Acids
Size: 100g Tub
1 £4.99 £4.99
Creapure™ Micronized Creatine Monohydrate
Size: 100g Tub
1 £2.49 £2.49
Egg White Powder
Size: 2.5kg (5.5lb) Tub
1 £34.99 £34.99
Milk Protein Concentrate 85% (Instantised)
Size: 2.5kg (5.5lb) Tub
1 £29.99 £29.99
Milk Thistle Extract Powder
Size: 100g Tub
1 £9.49 £9.49
Taurine
Size: 500g Tub
1 £8.99 £8.99
Ultra Fine Scottish Oats
Size: 2.5kg Tub
1 £6.49 £6.49
USPlabs Cissus Quadrangularis 11%
Size: 100g Tub
1 £16.99 £16.99
Waxy Maize Starch
Size: 1kg Tub
1 £6.49 £6.49
Whey Protein Isolate 90% (Instantised)
Size: 2.5kg (5.5lb) Tub
1 £34.99 £34.99
ZMA® 500mg Capsules
Size: 300 Caps
1 £29.99 £29.99
Goods Total £186.94
Shipping Total (Parcelforce Euro 48) £12.05
Order Total £198.99

Deres smags-systemer er desværre udsolgt, men jeg prøver mig frem med vanilje essens etc.

Udover dette skal jeg bruge olivenolie, fiskeolie, hørfrøolie, hørfrø, lecithin og fibre.

Jeg glæder mig allerede.

Kort Update

Gemt i følgende kategorier Uncategorized den 11 september, 2008 af rawbacon

Har fået visa, men har lidt problemer med at få verified til at fungere, skulle være i orden i morgen og varerne skulle være her midten af næste uge

Fascinerende.. Arghhh

Gemt i følgende kategorier Uncategorized den 19 august, 2008 af rawbacon

Internettet er en guldgrube af information, men fordelen kan hurtig vendes til info-forstoppelse.. suk.

Så jeg var inde på T-Nation og kiggede deres nye artikler igennem og der var en omhandlende Starting Strength og dets udvikler, Mark Rippetoe. Ikke videre interessant, det handlede mest om hvor vigtige grund-øvelserne i vægtløftning er (squat, deadlift etc. de olympiske løft). Dette vidste jeg godt og jeg regner med at de kommer til at være grundstenen i min træning efter jeg er færdig med FPK.. MEN så omtalte de CrossFit , som er en slags general træningsform, hvor man får dækket alle sine træningsbehov (styrke, hurtighed, cardio etc.). Det lyder meget interessant og de har endda en dansk afdeling, som jeg overvejer at tjekke ud efter FPK. Et andet komponent af CrossFit er kosten, som selvfølgelig er vigtigst, og de anbefaler Zone Diet og så måtte jeg jo også lige tjekke den (jeg har solgt spandevis af helse bøger, hvor af Zone var en dem, og har aldrig rigtig taget dem seriøst). Den anbefaler et protein, kulhydrat, fedt indtag på 30/40/30 procent, hvilket er tæt på hvad jeg selv havde regnet med (33% af hver). Så idag lånte jeg den danske (og gamle, fra ‘95) udgave på biblioteket og nu, 7 timer senere, er jeg endnu mere forvirret/rig på viden.

Det korte af det lange: Efter jeg har gennemført min chok-kur, så regner jeg med at gå over på noget der minder om Zone, med et par ændringer.. Mere om det senere, når jeg kommer tættere på. Først skal jeg jo lige igang.

Det gav mig dog også et par idéer til ændring af FPK. For det første, øge kulhydraterne. Min første plan var 185g protein, 40g kulhydrat og 55g fedt, cirka hvad T-Nation anbefaler. De siger dog også at kulhydraterne max må være 100g, så jeg holder mig til max’en. Så for at ikke gå over det samlede kcal niveau på 1400, så sænker jeg fedtet lidt til 50g og proteinen til 140g. Det skulle give et samlet kcal niveau på 1410 på hviledagen.

Grunden til de ekstra kulhydrater er at jeg helst ikke vil lide af for meget “hjerne-tåge”. Hjernen har brug for en vis mængde glukose, som den får fra leveren. Leveren kan max holde 100-120g og de bliver udtømt over 10-12 timer, så 40g er for lidt. Nu er jeg ikke helt sikkert på at jeg har forstået følgende korrekt, men V-Diet er en ketogen diæt (lavt kulhydrat, højt fedt), så højere mængder kulhydrat går måske imod hvad jeg prøver at opnå, nemlig vægttab.. Men, det er så heller ikke det eneste jeg vil bruge FPK til. Det primære er faktisk at få sat gang i min insulin-sensitivitet (jeg er rimelig sikker på at jeg insulin-insensitiv), for at vænne mig til at spise hver 3. time og for at få ændret mine smagsløg og sultfornemmelse. De to sidste er meget vigtige, da jeg har en stærk tendens til at overse det, når min krop er sulten, for så at overspise senere.. Ja, ja nu får vi se, der er stadig lang tid til den første og jeg har stadig ikke klaret de to vigtigste forhindringer: Kvitte smøgerne (begynder i morgen) og få et visa-kort (ringer til banken i morgen.. jeg hader at have med autoriteter at gøre).

Anyway, jeg har fundet ud af hvad jeg vil indtage på FPK, så det bliver næste post.

Jeg har forøvrigt fået mine første kommentarer, fra Heliotropen, tak for det. Tydeligvis en langt mere erfaren fyr en mig, som stiller nogle gode spørgsmål og kommer med gode råd. Hvis andre skulle få lyst til at gøre det samme, så fyr endelig løs. Jeg kan bruge al den hjælp jeg kan få.

Han stillede et par spørgsmål:

“Pulveret på myprotein.co.uk ser VIRKELIG spændende ud, men det efterlader mig klart med nogle meget vigtige spørgsmål, nemlig:
1. har du handlet der før, og hvad er dine erfaringer med det?
2. har du smagt pulveret og smags varianterne fra dem før? Hvordan er smagen, konsistensen, blandings evnen?
3. hvordan har du eksakt tænkt dig at blande/ konstruere produktet?
4. kender du andre, eller har du læst om andre, der har brugt pulveret i stedet for MD?
5. har du overvejet andre pulvere?”

Og svaret er:

Nej, jeg har ikke handlet hos MyProtein før, men kommentarene på deres website ser rimelige ud og det virker som om det er “rene” produkter (modsat de fleste af de smarte protein-pulvere der findes). Nu prøver vi dem og skulle de skuffe, så må jeg jo tilbage til søgningen. I min næste post vil jeg udpensle præcist hvad jeg vil tage og i hvilke blandings forhold.

Jeg har kun prøvet basale whey isolate produkter og de fleste har smagt ok. Undtagelsen er dem jeg har nu, nogle extremt billige choco og vanilje blandinger, der mildest talt ikke er gode, men sikkert bedre end ingenting (fattig lige i øjeblikket). I USA prøvede jeg også at købe ægge-pulver til aftentide.. føj for pokker. Men det bringer os hen til et af de gode råd som Helio (jeg kan godt li’ folks “web-navne”, de er som regel sjovere end hvad vores forældre kunne finde ud af) gav, nemlig at tjekke trueprotein.com, som ligner en amerikansk udgave af MyProtein (eller vice versa) hvor de har haft god erfaring med en blanding kaldet Team Skippy, hvor de udover whey isolate og casein tilføjer Egg White. Det lyder som en god idé og jeg har ændret min blanding til at reflektere dette.

Nå, til næste post.

Hvad har jeg brug for Part 2

Gemt i følgende kategorier Uncategorized den 14 august, 2008 af rawbacon

The V Diet består også af HOT-ROX Extreme, som er et fedtforbrændingshjælper. De slår meget på at de forskellige aktive stoffer i Hot Rox “ryster” fedtet løst, det øger ens stofskifte. Derudover er det også en stimulant, som hjælper til at man har energi på trods af ens lave kalorie indtag. Jeg har aldrig rigtig prøvet stimulanter, udover koffein. Jeg drikker rimeligt meget grøn te (som erstating for de 4 daglige liter cola jeg plejede at indtage), så spørgsmålet er hvor meget mere stimulans jeg har brug for. Men det er ifølge T-Nation essentielt for kuren, så lad os kikke på hvad der er i og om vi kan genskabe noget der ligner. Hot Rox er meget potent ifølge de anmelderser jeg har fundet på nettet, så potent for nogle at de ikke kunne falde i søvn, selvom de havde taget det tidligt om morgenen. Hot Rox indeholder hvad de kalder A7-E™ Super-Thermogenic Gel™ (wauuu): Jeg fandt en anmeldelse der brød det ned. Basalt er det 1: et vanddrivende stof, 2: to forskellige former for testosteron forløbere (helt sikkert forbudt i DK), 3: Carbolin 19, som et forarbejdet forskolin produkt, 4: Piperine, et peber ekstrakt der hjælper på nærings optagelse (findes efterhånden i mange kosttilskud), 5: Yohimbine HCl der nedbryder fedt og giver energi, og 6: Koffein.

Pro-testosteron og vanddrivende midler skal jeg nok ikke nyde noget af, men forskolin har en solid studie baggrund og er rimeligt billigt, så det prøver vi. Piperine er også billigt og det hjælper med optagelsen af ernærings stoffer, så det er også med. Yohimbine har yderlige også en libido stimulerende effekt og hvordan kan man sige nej til det. Mit koffein får jeg fra grøn te (som har mange andre positive effekter også).

T-Nation anbefaler så også følgende:

BCAA (Branched Chain Amino Acids): 3 af de essentielle protein syrer, der hjælper på muskel opbygningen og giver energi. Mange sværger til det, men jeg har også læst artikler der betvivler deres effektivitet (de er i alt protein, så spørgsmålet er om ekstra tilskud hjælper), men jeg har fundet et par billige steder at købe dem, så jeg prøver (i tablet form er de ekstremt dyre).

Tribulus Gold: et Tribulus terrestris ekstrakt der øger testosteronen på en naturlig måde. Det er et naturprodukt og skulle være både effektivt og uden side effekter (og billigt) så i kurven med det.

ZMA: Zinc & Magnesium & B6. Rimeligt essentielt, som mange får for lidt af. Det hjælper bl.a. med muskelopbygning og søvn. Det har også en libido forøgende effekt. Jeg brugte ZMA i USA, da jeg har svært ved at falde i søvn (det var de der 4-6 liter cola igen) og det virkede meget godt. Da jeg kom hjem, prøvede jeg at rekreere det med selvstændige mineraler og vitaminer, uden det store held og det er åbenbart ulovligt at kombinere enkelte mineraler og vitaminer i DK.. forklarer ikke multivitaminer og kalk med d-vitamin. Jeg har ihvertfald ikke set det nogle steder og på nettet er det dyrt. Jeg bliver dog ved med at lede, fordi det fungere godt.

REZ-V:Resveratrol, vidundermidlet fra rødvin (og japansk “knotweed”). Desværre er T-Nations anbefalede dosis for lav. Resveratrol virker bedst i 1-2 grams intervallet. Det er stadig meget dyrt, specielt hvis man vil have det “good stuff”, så jeg bliver ved med at lede.

Creatine: Det er bare godt, jeg tager det allerede og det bliver jeg så ved med.

Superfood: Dette er et interessant koncept. Frysetørrede frugter og bær, hvor en teskefuld svarer til 10-12 serveringer af frugt og grøntsager. Det er dyrt og det er tilsvarende produkter i Europa også, men jeg har fundet nogle kosttilskud, der opfylder nogle af de samme behov: Spirulina, tørret hvedegræs, byggræs, maca etc. En del af disse regner jeg med at købe fra indigo-herbs.co.uk, som sælger pulver billigt i bulk.

Derudover har jeg en del andre ting jeg selv regner med at tage, som jeg vil skrive om senere.

Kort grundris af The Velocity Diet

Gemt i følgende kategorier Velocity Diet med tags , , , , den 14 august, 2008 af rawbacon

The Velocity Diet (V Diet) blev udviklet af Chris Shugart på det ernæringsmæssige område og Chad Waterbury på det træningsmæssige. De er begge forfattere på Testosterone Nation, et fantastisk godt site for al mulig viden om bodybuilding træning og ernæring, og med et godt forum. T-Nation har et kosttilskuds firma, Biotest, som synes at være et kvalitetsfirma (har aldrig brugt nogen af deres tilskud). V kuren består stort set udelukkende af tilskud fra Biotest og de stresser at man ikke kan gennemføre den uden disse. Problemet er at disse tilskud er rimeligt dyre i USA og stort set umulige at få for penge i DK. En del af ingredienserne er også ulovlige i DK (hvilket vi kan takke den tåbelige danske forbudpolitik for, men det er en anden post). Så jeg vil ikke køre V kuren, men i stedet hvad jeg kalder Fart På Kuren, som er en modificeret udgave af V. De pointerer også at man ikke må kalde sin slankekur for Velocity, hvis man ikke bruger deres tilskud, hvilket selvfølgelig giver mening da Biotest er måden de tjener deres penge på. Skulle de nogensinde åbne en europæisk filial med priser tilsvarende de amerikanske, så skulle jeg gerne bruge deres tilskud. De har et engelsk site (www.biotest.co.uk), men priserne, hoo. Et hurtig overslag på hvad det ville koste for tilskud til hele kuren er 6-7000kr. Dette er selvfølgelig ikke helt ekstremt, hvis deres påstand om op til 10 kilos fedt tab på en måned er korrekte, men jeg mener nu det kan gøres billigere.

Anyway, V Kuren i korte træk (dette er efter hukommelse, i må ikke hænge mig op på detaljerne, gå evt. til deres website, masser af udførlig info der): Ideen bag kuren er denne: Hvorfor bruge utallige måneder på en slankekur, for derefter at gå tilbage til sine gamle vaner,hvorefter man kan starte forfra. Shugarts ide var at give det 28 dage, men gøre det med fuld skrue og gøre det på en måde så de gode vaner ville være nemmere at implementere efter kuren. Som sagt så varer selve slankekuren kun 28 dage, men derefter er der så en tilvænnings periode, hvor man kører de gode vaner ind. Kuren er en høj protein, ultra-lav kulhydrat kur, så der kunne måske være visse sundheds problemer, hvis den blev fortsat i længere tid. Kuren skulle også ændre ens smagsløg, så man mister sin søde tand/junkfood feber. Den sidste uges tid har jeg levet forholdsvis sundt, med meget få hurtig omsatte kulhydrater og jeg har overhovedet ikke haft nogen slik lyster, så det virker som en fornuftig påstand, caveat emptor.

De første 28 dage: Først regner man ud hvor mange kalorier bruge. I mit tilfælde ef det 1400 kcal (kalorier) på ikke trænings dage og 1700 kcal på træningsdage. Disse kalorier kommer primært fra protein shakes, 2.2 gram pr. kilo, i mit tilfælde 84 gange 2.2= 185 gram protein. Omkring 40-50 gram sunde fedtsyrer. Dette er fordi det er sundt og fordi det hjælper til at tabe vægt. Det er primært Omega 3 fedtsyrer fra fiskeolie og hørfrø, GLA fra andre planteolier og monoumættede fedtsyrer fra peanut smør (eller andre slags nødder). Hvis du ikke allerede tager fiskeolie, så google det. Resten af makro ernæringstofferne kommer så fra kulhydraterne, men under 100 gram. Lad os se på regnskabet:

Det er 185 gram protein = 740 kcal, 50 gram fedt = 450 kcal og vi har så 210 kcal tilbage, hvilket giver os 52,5 gram kulhydrater. Disse kalorier bliver så fordelt over 5-6 måltider per dag. Der skulle helst ikke gå mere end 3 timer mellem shakes. Dette er også noget jeg har eksperimenteret med og det hjælper virkelig. Du er sjældent hunde sulten og du styrer dit insulin meget bedre.

Der så et almindeligt måltid per uge. Dette er dels for at bryde monotonien af shakes, men det er ikke et snyde måltid, det skal stadig bestå af protein og sunde kulhydrater, og dels for at få nogle af de mikro næringstoffer man har brug for (bl.a. kolesterol). Jeg vil komme ind på den ernæringsmæssige del meget mere detaljeret senere hen.

Træningen: Der er ikke rigtig noget cardio træning, da man er på et lavt kalorie indtag og det er derfra vægttabet skal komme. Der er dog hvad de kalder “NEPA walks”, essentielt lange vandreture. Dette er for at øge stofskiftet, uden at øge pulsen så meget at man risikere at brænde muskel protein som brændstof. Man vægttræner 3 gange om ugen. Det er fordi man brænder flere kalorier (øger stofskiftet) jo flere muskler man har og så man ikke mister muskler under kuren. Mere om det senere.

Dette er en meget hurtig oversigt over kuren. Skulle du få lyst til selv at give dig i kast med den, så vil jeg varmt anbefale at du læser de originale sider om emnet, da alt hvad jeg vil skrive om fra nu af vil være specifikt for min situation, ikke at du ikke kan få inspiration her, men dette bliver ikke en “step-by-step” slankekurs blog.

Lige et ord om slankekur/kur/diæt. Med diæt mener jeg: Hvad man spiser. Jeg ved at ordet nogen gange bliver brugt synonymt med slankekur/kur, men det er ikke det samme. Bare fordi du ikke tænker over hvad du spiser, betyder ikke at det ikke er en diæt. Det er bare en diæt hvor du højst sandsynligt ikke taber dig eller er specielt sund. Jeg er i princippet også imod slankekure, man burde bare spise sundt og så regulere op/ned alt efter hvad man har brug for, men jeg vil bruge Fart På Kuren som en indgang til en sund levevis, især fordi jeg har levet så usundt i så mange år.

Starten på Et Bedre Liv

Gemt i følgende kategorier about med tags den 13 august, 2008 af rawbacon

Jeg er 34 og parat til en ændring. Jeg har levet et liv på overdrevet. For meget cola, for mange cigaretter, for meget junkfood, for lidt motion og for lidt omtanke. Dette skal ændres og det er hvad denne blog kommer til at handle om, i første omgang. Senere vil jeg sikkert begynde at tilføje diverse politiske & etiske indlæg, omhandlende det rationelle liv.

I første omgang kommer det til at handle om mit forsøg på livsomlægning. Jeg vil dels bruge denne blog som som en log over de konkret ting jeg gør (træningsskema, ernæring etc.) og dels til at samle alle de links som har hjulpet mig til at nå frem til min plan. Forhåbentlig vil dette hjælpe mig til at gennemføre hvad jeg planlæggger og måske også virke som inspiration for andre.

Jeg er lige startet på et nyt job, hvor jeg arbejder om natten en uge i træk og så har fri en uge, hvilket giver nogle unikke problemer og muligheder. Jeg skulle måske også lige nævne at i det sidste mange år har jeg boet i USA, hvilket desværre kan influere mit sprogbrug/grammatik. Jeg håber dette ikke går ud over forståelsen.

Min baggrund er dovenskab. Jeg ville gerne erklære mig for verdens dovneste mand, men det er ligesom lidt for meget umage. Da jeg flyttede hjemmefra, svor jeg at jeg aldrig ville gøre noget som ikke var rart. Og så nydelse blev min ledetråd og det kan lede nogle rimeligt grimme steder hen. De sidste par år har jeg brækket min cola-afhængighed (op til 6 liter om dagen.. ja, mine tænder har det ikke godt) og jeg arbejder i øjeblikket på cigaretterne. Så i cirka et årti bestod min diæt primært af cola & cigaretter med et til to faste måltider om dagen og det har sat sine spor. Jeg er en høj mand og har aldrig rigtig været fed, men med en fedtprocent på ca. 17 er jeg hvad de kalder “skinny-fat”. Jeg har lunger som en 80-årig astmatiker, hvilket er, udover de helbredsmæssige problemer, bare pinligt. Når man sveder og hiver efter vejret når man tager trapperne, så er der noget galt.

Så første del af “planen” er at komme i rimelig grundform. Det betyder: Ned på 8-12 procent kropsfedt, droppe cigaretterne og få kondi’en i vejret.

For at kick starte det hele planlægger jeg at gå på The Velocity Diet (hastigheds diæten.. lyder mindre smart på dansk) i en modificeret udgave. I den originale udgave skal man bruge nogle bestemte produkter, som dels kun kan fåes i USA og som dels er rimeligt dyre (selv i USA). Jeg mener jeg kan købe nogle tilsvarende produkter, der forhåbentlig vil give sammenlignlige resultater, primært fra England.

Udover det ernæringsmæssige, så er der også et træningselement i V diæten. Det består primært af vægtløftning, hvilket er grunden til jeg faldt over den. Jeg har igennem de sidste par år været on/off med vægtløftning (mest off) og er meget glad for denne træningsform. Nok mest fordi det er noget man kan dyrke selvom man ikke har de bedste lunger og fordi det giver resultater rimeligt hurtigt. Jeg har aldrig dyrket sport, nager en sund foragt for ideen, men vægttræning “føles” ikke som en sport, så det er måde at narre mit Id til at træne.

Ja, det var så lidt baggrund. Mine første par poster kommer til at handle om hvad V diæten er, hvad min modificerede Fart Diæt kommer til at bestå af og så håber jeg at starte omkring den første September. Velkommen